Program 2010

Smiley:Days blev igen i år afholdt på centrene Konge­lunden, Avnstrup, Gribskov og Sandholm. Der var desuden inviteret børn og unge fra centrene Sjælsmark og Auderød i håbet om, at så mange som muligt ville få glæde af dagene.

Programmet lød som følger:

KONGELUNDEN - afholdt den 9. maj 2010 kl.11-18

Trommeholdet ‘Slagkraft’ kom og trommede arrangementet igang. Der var desuden workshop i mavedans med opvisning ved mavedanser Heidi Jonsdottir fra Body Cares Orientalske Mavedanserskole og to af hendes elever. Der ud over var der en kreativ workshop, hvor børnene kunne male billeder på lærred med akrylmaling. Dagen igennem var ansigts­maler Petra Sølling tilknyttet. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Røde Kors, der i forbindelse med deres søndagscafé stod for at lave mad til alle deltagerne. Der var ud over beboerne på Kongelunden også inviteret unge fra Center Sjælsmark.

SANDHOLM - afholdt den 17. maj 2010 kl.15-18

Der var workshop i mavedans og opvisning ved mavedanser Hannah (ori­entalsk.dk), samt workshop i ’street dance’ med instruktører fra Freestyle Phanatix.

I en kreativ workshop fik børnene mulighed for at male hvert deres billede, som de kunne tage med sig efter arrangementet. Børnene fik desuden mulighed for selv at blive malede af ansigtsmaler Petra Sølling. Der var i løbet af dagen snacks og sodavand til de deltagende. Til dette arrangement var der også inviteret børn og unge fra Center Auderød.

AVNSTRUP - afholdt den 18. maj 2010 kl.16:30-20

Der var opvisning og workshop i ’street dance’ med instruktører fra DeLuxe dans og mavedans og opvisning ved mavedanser Hannah (ori­entalsk.dk). Ansigtsmaler Petra Sølling var desuden tilknyttet arrangementet og gav børnene mulighed for at blive forvandlet. Arrangementet blev afsluttet med fælles grillhygge for de deltagende. Børn og unge fra Center Auderød var også inviteret.

GRIBSKOV - afholdet den 19. maj 2010 kl.15-22:30

Der var til arrangementet på Gribskov indgået en samarbejdsaftale med Den Rytmiske Højskole i Vig, og ca. 20 højskoleelever besøgte centeret. De afholdte blandt andet rytmeworkshops for beboerne fra center Gribskov og Sjælsmark.

Desuden afholdte Gam3 en workshop i streetbasket, hvor alle, begyndere som øvede, kunne lære spillet og være aktive sammen. Der blev der ud over afholdt fodboldkamp med en professionel fodbolddommer tilknyttet.

Efter de forskellige workshops var der fælles grill­hygge, og eleverne fra Den Rytmiske Højskole i Vig spillede koncert.

Add Your Comment